Forældre/Barn 1-3 år
Er dit barn vild med at kravle, hoppe, løbe, danse og udforske verden? Så er forældre/barn-gymnastik lige noget for jer!
Hver uge byder på musik, motorikbaner og spændende redskaber, som giver masser af mulighed for at lege, udforske og bevæge sig. Vi kravler, triller, balancerer, hopper og tumler – altid med en voksen ved hånden, som er med til at skabe tryghed og gode oplevelser.
Vi har fokus på at styrke barnets motorik, balance og koordination, men vigtigst af alt skal vi have det sjovt sammen. Der er plads til både de små fartbøller og dem, der lige skal se det hele lidt an. Alle deltager i deres eget tempo, og vi hjælper hinanden med at skabe en hyggelig stemning.
Vi glæder os til en sæson fyldt med grin, bevægelse, leg og nærvær – og håber, I har lyst til at være med!